Fra 1. august 2008 har kommunen overtaget ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Herved samles indsatsen for træning og genoptræning til handicappede på vores træningscentre i kommunen.
Vederlagsfri fysioterapi tilbydes fortsat hos privatpraktiserende fysioterapeuter, men som noget nyt etablerer kommunen også et tilbud om træning udelukkende på hold. Du kan således frit vælge mellem et tilbud hos de privatpraktiserende fysioterapeuter, tilbuddet i kommunen eller tilbuddene i andre kommuner. Du kan kun modtage ét tilbud ad gangen.
I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi valgt at oprette et hold for borgere med følger efter Apopleksi samt et hold for borgere med diagnosen Parkinson.
-
Træningscenter Fortunen - apopleksihold
-
Træningscenter Møllebo - parkinsonhold
For at kunne modtage vederlagsfri fysioterapi, er der bestemte kriterier der skal være opfyldt. Egen læge eller din speciallæge kan fortælle dig om du er berettiget til vederlagsfri fysioterapi.
Også her gælder det, at der er kriterier, som skal være opfyldt.
Har du en henvisning fra egen læge/speciallæge og ønsker du at gøre brug af kommunens tilbud skal du henvende dig til træningscentret på tlf. 45 97 64 00.
|